Som en hybrid mellem en professionel konference og en sanselig festival peger GRASP på nye forbindelser, der kan løse vor tids største udfordringer
I løbet af to dage i det tidlige efterår samles kunstnere, praktikere, forskere og aktivister i en smeltedigel af vidensudveksling, præsentationer og performances. Som gæst vil du opleve en bred palette af faglig inspiration, sanselige og eftertænksomme pauser samt rig mulighed for at udbygge dit professionelle netværk.
Kunst, forskning, aktivisme og praksis mødes på GRASP for at styrke fællesskabet og kreativiteten blandt dem, der arbejder for at skabe bæredygtige forandring.
Nye forbindelser skaber uventede muligheder
GRASP så dagens lys i 2021 som en platform for at formidle Roskilde Festivals dokumenterede erfaringer med kunst som drivkraft for radikale sociale forandringer. Bag GRASP står Roskilde Festival i samarbejde Roskilde Universitet, Roskilde Kommune, Roskilde Festival Højskole og Ragnarock.
I netværket indgår desuden forsknings-, kultur- og formidlingsinstitutioner som Museet for Samtidskunst, Professionshøjskolen Absalon, Musicon, Roskilde Bibliotek og Rytmisk Musikkonservatorium.
Partnerne har udvalgt og sammensat programmet på baggrund af deres fagområder og bygger på den måde en ny bro mellem praksis, kunst og forskning.
A1 Roskilde Festival
The Roskilde Festival is a Danish music festival held annually south of Roskilde.
8 days. 130000 visitors. About 180 acts. Spectacular art + events. International audience. Delicious food. Non-profit all the way.